Disney Plus Danmark lander nu på en enhed nær dig

Det nye Disney Plus byder sig til i rækken af streaming-tjenester på det danske marked. Tidligere var Disneys mange produktioner spredt ud over forskellige platforme på nettet, men nu har den amerikanske udbyder samlet alt under en fane i form af den nye Disney + online kanal. 

Missionen er at tage kampen op med de herskende tjenester på markedet, hvoraf især Netflix og HBO Nordic skal have konkurrence. Indtil for nylig har vi i Danmark kun kunnet se brudstykker af produktioner fra de forskellige Disney-selskaber som eksempelvis Pixar, Marvel Studios og Star Wars, men nu samler Disney alle sine produktioner og indholdet fra alle sine selskaber under ét. Det betyder, at du dermed også at vil få muligheden for at kunne se hidtil ukendte Disney-produktioner på dansk jord.

Hvornår lanceredes Disney Plus i Danmark?

Disney Plus Streamingen begyndte i september 2020 og er altså først nu begyndt at indskrive danske abonnenter på sin tjeneste. Kanalen har naturligvis eksisteret i længere tid i hjemlandet USA, hvor den blev skudt i gang i sensommeren 2019. Der har været forsinkelse på Danmarkspremieren på det hjemlige marked grundet både corona og administrative forhindringer. Alt er nu pakket og klart, og Disney + er blevet en realitet for de danske online brugere.
Udbuddet af film og serier bliver dog en anelse mindre på Disney Plus Danmark sammenlignet med moderplatformen i USA. 

Er Disney + hovedsageligt for børn?

Disney rimer på tegnefilm og kæmpe animations-produktioner. Disney er også det, alle store som små børn forbinder med juleaften og det klassiske Disney Juleshow, som er blevet sendt i Danmark i årtier. Men Disney + er meget meget mere end farverige animationsfilm og sukkersød underholdning. Der er løbet meget vand i åen siden Jesper Fårekylling tonede frem på de danske TV-skærme for år tilbage. Disney er et kæmpe selskab, som har udviklet sine egne forskellige filmselskaber, og som har opkøbt yderligere andre produktionsselskaber. Det betyder, at Disney Plus nu kan tilbyde stort set alle former for streamet underholdning i alle tænkelige genrer og kategorier. 

Disney tilbyder blandt andet følgende genrer:

  • Drama
  • Romantik
  • Thriller
  • Komedie
  • Dokumentar
  • Familiefilm
  • Animation
  • Børneunderholdning
  • Kultfilm
  • Klassikere
  • Science Fiction
  • Sport
  • Gyser

Så svaret på om Disney + udelukkende streamer sukkersøde Disney Film og Disney Serier er et stort rungende nej. Der findes ikke en genre på eksempelvis Netflix, som ikke også findes på Disney. Tjenesten henvender sig altså til alle aldersgrupper og segmenter på kryds og tværs af de forskellige samfundsgrupper i Danmark. 

Disney Plus åbner også op for tidligere utilgængelig underholdning

Film- og TV-branchen er fuld af administrative regler og rettigheder, som gør, at meget indhold og materiale ikke altid kan vises i Danmark. Man har indtil videre kunnet se dele af Disneys indhold på forskellige tjenester tilgængelige i Danmark. Eksempelvis har ViaPlay købt rettighederne til enkelte serier og Disney Film, men det er langt fra alt indhold fra Disney, som har kunnet ses af danske brugere. Det laves der om på nu med lanceringen af Disney Plus.

Disney ejer selskaber som Pixar, Marvel Studios, Star Wars og National Geographic. Indholdet fra disse selskaber bliver nu tilgængeligt under en samlet fane i Disney Plus. Udover det vil man kunne nyde produktioner fra kæmpe selskaber som 20th Century Fox, ABC, ESPN og FX Networks for blot at nævne nogle. Meget af indholdet fra disse udbydere var tidligere kun udbudt i små rationer på de allerede eksisterende tjenester i Danmark, men langt fra i noget seriøst omfang. 

Her er listen over selskaber, hvor Disney har helt eller delvist ejerskab:

  • Touchstone
  • Marvel Studios
  • Star Wars
  • ESPN
  • ABC
  • FX Networks
  • Pixar
  • National Geographic
  • Lucasfilm
  • The History Channel
  • A&E
  • Core Publishing

Hvad kommer Disney Plus til at koste?

Disney Plus prisen vil ligge på et meget tilforladeligt leje. Man har lagt sig fast på en månedlig abonnementspris på 59 kroner, hvilket må siges at være mere end konkurrencedygtigt, når man tænker på, at både Netflix og HBO Nordics månedspriser er langt højere. Med i abonnementet følger flere forskellige fordele, som alle brugere kan udnytte. Disse inkluderer:

  • Download af alle udbudte serier og film på Disney +
  • Streaming på op til fire skærme på samme tid
  • Oprettelse af op til 7 brugerprofiler på et abonnement

Ofte stillede spørgsmål vedrørende Disney Plus

Er der en bindingsperiode på Disney + når man opretter abonnement?

Nej, Disney Plus har ingen bindingsperioder på sit abonnement. Almindelige vilkår gælder.

Hvad koster Disney Plus-abonnementet og er der nogen skjulte gebyrer?

Disney Plus-abonnementet udbydes til en månedspris på 59 kroner, og der er ingen yderligere omkostninger forbundet med den abonnementspris. Man kan også vælge at købe et årsabonnement til 589 kroner og derigennem spare 15% på abonnementet sammenlignet med månedsabonnementet.

Kan jeg streame Disney Plus på min mobiltelefon via app?

Ja, Disney Plus er kompatibel med din mobiltelefon via app, ligesom tjenesten også kan bruges på andre mobile enheder som eksempelvis tablets og iPads. Du kan naturligvis også se Disney Plus på din PC, laptop eller på dit TV.

Hvad viser Disney Plus?

Disney Plus træder ind på markedet som en udfordrer til blandt andre Netflix og HBO Nordic og har derfor åbnet op for indhold fra samtlige af Disneys film og tv-produktionsselskaber. Det betyder, at du vil kunne streame film og serier i alle tænkelige genrer, som også udbydes på de andre store streaming-platforme.

Leave a Comment